Vores høringssvar til ny radio- og tv-lov

4 holdninger til ændringerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS) har måske ikke det mest opsigtsvækkende af navne. Men det får betydning for danske annoncører, når det senest 19. september 2020 skal gælde også i Danmark.

Frem til den dato vil vi se en række lovændringer og nye bekendtgørelser , der skal omsætte AVMS til dansk lov. Vi er opmærksomme på de områder, der har betydning for danske annoncører og indsender derfor blandt andet i dialog med det relevante ministerium og indsender høringssvar.

I dag, den 3. december, sender vi vores høringssvar til Kulturministeriet om ændringerne i tv- og radioloven. Vores fire vigtigste punkter er:

  • Alle former for audiovisuel reklame skal reguleres af samme myndighed efter samme regelsæt uanset mediekanal. Det er hensigten med direktivet, og lovforslaget lever ikke fuldt op til det.
  • Af samme årsag bør produktplaceringer tillades på tv.
  • Danske kommercielle tv-stationer skal have større frihed i planlægningen af reklameblokke.
  • Radio- og tv-nævnet får større ansvar for regulering af markedsføring og bør derfor have repræsentanter fra danske medier, reklamebranchen og annoncørsiden.

Læs Dansk Annoncørforenings høringssvar her.

Holger Wilcks