Vores høringssvar til høring 2 om AVMS

Vi har sendt vores høringssvar til Kulturministeriet

EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS) skal træde i kraft i Danmark senest den 19. september. Derfor er blandt andet tv- og radioloven blevet ændret, hvilket Dansk Annoncørforening afleverede høringsvar til i december.

Nu har der været høring om en lang række nye og ændrede bekendtgørelser i forbindelse med AVMS. Også her har vi afleveret høringsvar, hvor vi gør opmærksom på to punkter:

  • Der bør gælde samme regler for produktplaceringer på alle typer af audiovisuelle medier, sådan som det også er hensigten med direktivet. Det danske forbud mod produktplaceringer på tv bør derfor ophæves.
  • Radio- og tv-nævnet får større ansvar for regulering af markedsføring og bør derfor have repræsentanter fra danske medier, reklamebranchen og annoncørsiden.

Læs vores høringssvar her.

Holger Wilcks