REKORDSTORT ANTAL INDSENDELSER TIL DDA

Danish Digital Award ser mod nye højder

Igen i år har der været indsendt et rekordstort antal indsendelser til dette års Danish Digital Awards – over 350 digitale cases til vores kun 15 kategorier har fundet vej til DDA.

”Dansk erhvervsliv er tydeligvis ved at komme op i et gear, der matcher den digitale kadence. Det er jeg sikker på, at vi også får at se senere, når det bliver offentliggjort hvilke cases, der opnår en nominering”, udtaler juryformand, Kim Jong Andersen.

Han fortsætter: ”Herudover er det en fornøjelse at konstatere, at DDA til stadighed tiltrækker mange nye virksomheder og bureauer fra hele landet i dysten om at vinde DDA og vi får flere og flere annoncører, der sender deres digitale projekter ind til os direkte.

Nye kategorier stikker af.
Nye kategorier som f.eks. Purpose & Impact – opfundet af en af de nye jurygruppeledere, Simon Ryhede fra Momondo – har fået rekord mange indsendelser allerede i sit første leveår. Det samme gælder også for sidste års nyhed, PR-kategorien.

Social kategorierne er fornyet efter DDA17
Sidste år fik vi over 80 indsendelser til vores social kategori. Efter vores evaluering i starten af maj og ud fra tendensen og stigningen i at lave enkeltstående kampagner, valgte vi at dele kategorien op i ”Single og Continuous” content, som igen i år er blandt magneterne udtaler Juryformand Kim Jong Andersen

 

  Kim Jong Andersen, Juryformand

TOPKVALIFICEREDE JURYDOMMERE ARBEJDER PÅ HØJTRYK.

Siden fredag har flere end 120 topkvalificerede jurydommere fra landets førende virksomheder og bureauer arbejdet stenhårdt på at shortliste de indsendte cases online.

I år gøres det efter et nyt pointsystem, hvor alle cases rangordnes og vægtes efter de tre hovedkriterier: Strategi, Kreativitet og Resultater – vægte, der er varierende afhængig af kategorien.

”Alle cases, der opnår en rangordning på over gennemsnittet opnår at blive shortlistet. Det nye system er med til at sikre en mere fair og gennemtænkt vurdering, end man ellers ser i andre shows, og vi har også en løbende ind- og udskiftning af jurydommmere og gruppeledere, som er med til at sikre en uafhængig og fair bedømmelse”, siger Dansk Annoncørforenings Mia Skjoldstrand.

De endelige vindere findes, når dommerne træder sammen 5. marts hos vores Head Event sponsor, revisions- og rådgivningsvirksomheden EY på Frederiksberg.

Vi glæder os utrolig meget til at hylde vinderne den 19. april i TAP1.

 Mia Skjoldstrand, Head of Danish Digital Award

Mia Skjoldstrand