Med vores webinarer er det endnu klogere at blive hjemme

Corona har slået os alle hjem. Men heri ligger også en mulighed. Hjemmetid betyder nemlig også tid til at lære nyt eller blive opgraderet i sit fag, så man er parat til at møde igen som en endnu mere kompetent udgave af sig selv.

Dansk Annoncørforenings medlemmer har adgang til alle webinarer, som bliver udbudt af World Federation of Advertisers (WFA), der er vores internationale paraplyorganisation. WFA vil i den kommende tid arrangere en lang række webinarer, der vil spænde over en bred vifte af emner lige fra digital markedsføring til mulighederne på de asiatiske markeder.

Du kan til hver en tid se den opdaterede liste over webinarer i vores kalenderoversigt, som du får adgang til i menuen for oven. Der vil løbende blive tilføjet webinarer til kalenderen, efterhånden som disse bliver offentliggjort af WFA.

Gå til kalenderen.

Holger Wilcks