Her er efterårets juridiske seminarer

Dansk Annoncørforenings juridiske seminarer er gratis for medlemmerne. Nu offentliggør vi kalenderen for efteråret.

De juridiske eksperter fra Kromann Reumert har i årevis vejledt og opdateret vores medlemmer om alt det, de bør vide om lovgivning og markedsføring. Det sker blandt andet på vores populære brunchmøder, hvor vi fra 8.30-11 går i dybden med et aktuelt emne.

Nu ligger kursuskataloget for efteråret 2019 klar. Her har vi planlagt 3 juridiske seminarer:

Udsalg, udsalg, udsalg! Men hvad siger lovgivningen?

22. august 8.30

Black Friday, Cyber Monday, Singles’ Day, Panic Saturday, fødselsdagsudsalg, januarudsalg, jubilæumsudsalg. Der er mange gode anledninger til at markedsføre tilbud.

Men hvad må man, og hvad må man ikke? Hvor er faldgruberne, og hvor har annoncører især fået fingrene i klemme de seneste år. Vi tager fat i reglerne for prismarkedsføring, så I kan få jeres tilbudskampagner sikkert i havn.

Mere information og tilmelding

Content og rettigheder? Her er juraen, du bør kende!

3. oktober 8.30

Insourcing af contentproduktion, fremvæksten af digitale medier og en opsigtsvækkende dom i Højesteret går det vigtigere end nogensinde før for annoncører, at være helt opdaterede, når det gælder lovgivningen om rettigheder. Den opdatering giver vi på en formiddag.

Mere information og tilmelding

Hvornår er noget sundt? Her er lovens ord.

28. november 8.30

Sunde fødevarer er et hit. Men hvornår må man egentlig kalde noget for sundt? Og hvordan kan man henvise til for eksempel anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen? I løbet af en formiddag opdaterer vi dig om reglerne

Mere information og tilmelding

Holger Wilcks