Singapore 31. marts til 2. april
I 2020 er World Federation of Advertisers Global Marketer Week tilbage i Asien med en uge fyldt med inspiration, nye opdagelser og læring. Igen tegner det til at blive med et line-up, som af en global CMO blev beskrevet som, ”det bedste jeg nogensinde har oplevet til en brancheevent.”
Blandt de allerede annoncerede talere er Marc Pritchard, Chief Brand Officer hos P&G, Ivan Pollard, Global Chief Marketing Officer hos General Mills, Cheryl Goh, Group VP Marketing hos Grab, Syl Saller, Chief Marketing and Innovation Officer hos Diageo og Mark Sandys, Global Head of Beer, Baileys and Smirnoff hos Diageo.
Program
Det foreløbige program ser således ud:
31. marts om eftermiddagen
Diversitet i marketing, kun for medlemmer eller pr. invitation
31. marts om aftenen
Velkomstcocktail, kun for medlemmer eller pr. invitation
1. april formiddag og eftermiddag
Medieforum, sourcingforum, session om digital governance, kun for medlemmer eller pr. invitation
1. april om eftermiddagen
Bedre marketing, kun for medlemmer eller pr. invitation
2. april om dagen
Global Marketer-konference, adgang for alle
2. april om aftenen
World Federation of Advertisers gallamiddag, kun for medlemmer eller pr. invitation
Pris og medlemsrabat
Medlemmer af Dansk Annoncørforening kan deltage med rabat og med adgang til udvalgte invite-only events. Vi kan også hjælpe med hotelovernatninger med rabat. Her er et prisoverblik.
- Fly 3500-6000 kr.
- Hotel 700-1550 kr. pr. nat inklusive medlemsrabat
- Billet 2700 kr. inklusive medlemsrabat
Tilmelding
Er du interesseret i at deltage, hjælper vi gerne med booking af fly og hotel. Vi skal have besked senest 17. december 2019. Skriv til info@annoncoer.dk