Danish Digital Award Show går online

En digital fejring

Årets DDA-show 2020 skulle have været afholdt den 7. maj i TAP1. Nu rykker det digitale awardshow i stedet online og bliver afholdt før sommerferien.

 Coronasmitten får nu Danish Digital Award til af aflyse det planlagte show i TAP1 den 7. maj. Men vinderne blandt de mange gode cases skal naturligvis stadig fejres. Så Danish Digital Award tager sin egen medicin og rykker showet online.

Over 330 cases er blevet sendt ind i år. Blandt dem skulle de nominerede have været fundet i mandags af den over 140 mennesker store jury, der bliver rekrutteret blandt Danmarks skarpeste digitale markedsførere. Dette møde har DDA også været nødt til at aflyse, så sideløbende med at skabe et stærkt  digitalt show, bliver der arbejdet på, at jurygrupperne kan mødes online og votere.

Danish Digital Award forventer at have en afklaring om ny showdato ved udgangen af næste uge.

Holger Wilcks